Det er afgørende at

  • have kendskab til beboernes livsforløb og baggrund. Kontaktperson og leder er ansvarlige for, at der udleveres livshistoriehæftet ved indflytning
  • vise forståelse, og kunne sætte sig i beboerens sted. Via sproget skal personalet synliggøre en positiv holdning i samværet

  • være fleksibel og tilpasse sine handlinger udfra ønsker og behov
  • beboere og pårørende får en behagelig og imødekommende modtagelse i huset 
  • respektere  ønsket tiltaleform
  • benytte en god omgangstone uden bandeord. At dialogen mellem beboer og personale er ligeværdig
  • ikke at tale irettesættende eller nedværdigende. I situationer hvor dette ikke efterleves, er det legalt, at kollegaer påpeger dette
  • kommunikation og information mellem kontaktperson, beboeren og pårørende er god
  • beboeren har mulighed for fortsættelse af interesser og hobbyer indenfor husets rammer
  • hjælpe beboeren bedst muligt med at bevare værdighed, færdigheder og ressourcer

  • værne om dennes blufærdighed og ikke tale hen over hovedet på vedkommende (hverken om private ting eller om andre beboere/brugere)

  • hjælpe beboeren med et velsoigneret ydre. At man er bevidst om beboerens færdigheder og forstår at medinddrage i den daglige pleje, hvor det er muligt 

  • respektere beboernes privatliv, ønsker og behov, samt alle banker på beboerens dør og respekterer dennes lejlighed som et privat hjem
  • kende beboerens tro, respektere og medinddrage den i hverdagen
  • beboeren selv bestemmer i eget hjem, så vidt det skønnes forsvarligt, i forhold til hygiejne og sikkerhed 

  • give den enkelte beboer flest mulige valgmuligheder og i videst muligt omfang lade beboeren selv bestemme dagens forløb
  • Uforudsete hændelser registreres som afvigelser og derved synliggøres
  • drage omsorg og trøste ved sygdom, sorg, og død. 

  •  kunne opmuntre, feste og le sammen, samt dele stjernestunderne 
  • give tryghed samt overholde tavshedsløftet