Vores køkken

Hver vej har sit eget køkken/alrum, hvor beboerne i fællesskab kan indtage dagens måltider.
Alrummene er en hyggelige fælles base til hygge og samvær.

 

Vores køkken

På Dalsmark er vi så privilegerede af at have vores eget køkken, der hver dag laver mad fra bunden.

Dette er et dagligt højdepunkt for mange og vi nyder at komme på gangen til duften af frikadeller, nybagte boller, kage og meget andet lækkert.

Derudover er det altid dejligt at komme i køkkenet, du får altid et smil og en kvik bemærkning.

Som beboer hos os, kan man vælge sin livret, på sin fødselsdag.

Derudover modtager køkkenet gerne forslag nye retter vi kan servere i huset.

Køkkenet tager i vis udstrækning udgangspunkt i, hvad beboerne kan lide og forsøger ligeledes at lave en sund og varieret kost.

 

· Hver onsdag serveres der fisk.

· Morgen: Typisk rugbrød, franskbrød, havregrød og øllebrød, yoghurt, kaffe og te.

· Middag: Varm mad, 2 retter.

· Eftermidag: kaffe, te og kage

· Aften: Smørrebrød og en lun ret, ofte suppe eller anden lunt.

· Efter aften: Kaffe, te og en småkage eller et stykke franskbrød.

 

Er der særlige hensyn, såsom diabetes, allergier, diæter

mv. tages der selvfølgelig højde for dette.

 

Ved indlæggelse på sygehus gives refusion for maden

efter den 14. indlæggelsesdag.

KOSTVEJLEDNING:

Du vil blive tilbudt at blive vejet og målt og få udregnet din BMI så vi kan tilbyde dig den bedste kostvejledning.

Vi samarbejder med din læge og med sygehusene, træningsterapeuter mv.

Du skal derfor oplyse om du er interesseret i dette og give samtykke til disse forhold.

Dette vil sygeplejersken tale med dig om.


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.