At flytte på plejehjem er en stor forandring i livet, derfor har vi lavet denne beskrivelse af stedet og de mange praktiske ting, som har betydning for Dem og Deres familie.

Os, der arbejder her - vi er ialt ca. 65 ansatte, vil gerne gøre alt for, at alle føler sig hjemme. Dalsmark skal føles som eget hjem på bedste vis for hver enkelt beboer. Som leder af plejehjemmet lytter jeg gerne både til ris, ros og gode ideer. Alle er derfor meget velkommen til at kontakte mig, eller benytte postkassen uden for administrationens kontor.

Det er min ambition at være tæt på beboerne såvel som personalet. Dog har en leder idag mange forskellige opgaver - også udenfor huset. Men der kan altid lægges besked hos sekretæren eller det øvrige personale.

Jeg vil hermed gerne byde velkommen til Dem som beboer, og alle der kommer på besøg her på vort hjem.

 

Andreas Nielsen

Forstander