Naturvejleder Bo Tonnesen arrangerer i samarbejder med plejehjemmets aktivitetsmedarbejder, Lone Gabelgaard aktiviteter i det fri 2-3 gange i ugen - ofte ud af huset, men aktiviteterne kan også foregå i plejehjemmets have. Haven er indrettet, så den også inviterer de ældre udenfor. Der er i haven bl.a. bålplads, musikinstrumenter, sansehave og orangeri.
Dalsmark har oplevet ordningen med en naturvejleder som en kæmpe succes og nu har andre også fået øjnene op for ideen og de mange positive "bivirkninger", som ordningen medfører. På Dalsmark har de oplevet, hvordan de ældre liver op, når de begynder at være med til friluftsaktiviteterne. Livslysten og trivslen stiger, mens medicinforbruget falder. I Sønderborg Kommune vil man nu ansætte en naturvejleder på de kommunale plejehjem.

Historien om den første naturvejleder ansat på et plejehjem har i denne måned nået de nationale medier, bl.a. har DR1 bragt et indslag i nyhederne -Se her nyhedsudsendelse i DR nyhederne om vores Udelivs tilbud og naturvejleder

sendt torsdag den 10.8.2017

Se udsendelsen her